Om mig kan man sige at jeg er molbo, og at jeg i 1950’erne nåede at leve i en landsby, mens hver gård endnu havde dyr i stalden og afgrøder i laden, at jeg betragter landsbyens livsform som stor og føler dens delvise undergang som smertelig, at jeg er en, der vil vise, at det tabte ikke er gået tabt, at det var derfor, jeg valgte at dyrke et fag som klassisk filologi, der går ud på at leve sig ind i noget gammelt og stort: antikkens græske og romerske kultur, at jeg kom ind på at skrive doktordisputats om komedie, komik og humor af samme grund, at jeg er i mit es, når jeg underviser og holder foredrag, fortolker og oversætter, at jeg ville ønske, at vi danskere elskede vores modersmål lige så brændende, som andre folk elsker og ærer deres, at jeg er betaget af jugendstilen, både den blomstrende, den geometriske og den nationalromantiske.
|
|
|
|